Kærlighed, liv og død.
29 jan 2012 Skriv en kommentar
in Ajna Chakra, Anahata Chakra, ashram, Atman, ayurveda, bevidsthed, døden, Dhumavati, Gregorian Bivolaru, hatha yoga, Jesus, karma yoga, kærlighed, Kundalini Shakti, Manipura Chakra, mauna, meditation, Mihai Stoian, Muladhara chakra, Natha, Shakti, Shiva, Svadhisthana Chakra, tantra, Tara, Tripura Sundari, Vishuda Chakra
Noget af det, der slår mig lige nu, er hvor meget vi udvikler alle mulige andre sider af os, fordi vi ikke elsker frit…. ubetinget. Vi bliver sexuelt skæve, fordi vi så ønsker bekræftelse. Vi ønsker os identitet, selvsikkerhed, afstivning, fordi vi ikke bare elsker og lader kærligheden skylle gennem os. Vi vil sikre os fysisk ejendom og andres kærlighed, fordi vi ikke bare elsker… bare elsker. Altsammen resultat af at hjertet ikke er vækket, åbent, uendeligt.
Åh, og jeg ser det så tydeligt omkring mig… at alle gør det så godt de kan, med det de har. Og jeg ser det hos mig selv – jeg prøver faktisk. Jeg vil faktisk gerne. Jeg dummer mig og rejser mig – og nogle gange rejser jeg mig først efter flere år. Men jeg gør det. Og jeg ser det hos andre og knuges helt…. hvordan de prøver og bliver slået ned som hø på marken, og prøver at lære, og rejser sig igen… og åh, jeg vil så gerne hjælpe.
Jeg vil så gerne bare række ud mod deres hjerter… uden ord, bare med mit hjerte. Det må være muligt at finde en metode hvor jeg kan heale uden ord, uden bekræftelse, uden noget – men bare ved kærlighed. Jeg ved at en del af det er at jeg ikke skal gøre andet end at Være Kærlighed – være ro – være det, jeg ønsker at give. Jeg ved jeg kan heale alt, hvis jeg ændrer al min egen resonans til kærlighed – det er jo så lidt af en proces… 
Men Himmelske Far, jeg ønsker mig så meget bare at måtte være vidne til dit arbejde gennem mig… se folk rette ryggen, se dem stråle, tro på sig selv og på kærligheden.
Jeg beder dig inderligt om at måtte blive Dig værdig – så du kan bruge mine hænder.
Jeg elsker. Jeg elsker virkelig. Og jeg lærer at elske mere og mere, dag for dag. Jeg elsker også mig… jeg ser Dig i mig, ser Din skabelse i mig – i min bløde varme kvindekrop, i alle de evner og gaver, du har givet mig, i fødsel og død af kroppen, af den uendelighed, du er.
Jeg ønsker at byde hele livet velkommen – smelte sammen med Dig.
Og ja, jeg er lidt i krise – for jeg aner at jeg måske snart forlader alle ideer om mig selv og mit liv, og bare bliver din… og jeg ved ikke i hvad form du ønsker. Men jeg stoler på dig…. jeg er dig.
Jeg har ikke lyst til at tale mere… alle mine ord lyver, alle mine tanker…. det er kun når jeg lytter til den ubetingede kærlighed, der rører andre gennem min stilhed, jeg taler sandt. Jeg synes det hele er en brudflade – mellem det jeg tror, jeg skal, og det du faktisk gør.
Jeg ved ikke om jeg om to uger pludselig sidder i en rumænsk bjerglandsby og holder mauna i tre år. Jeg ved ingenting. Jeg ved ikke om jeg kommer til at leve sindssygt almindeligt, men bare hele tiden med mit hjerte i Dine hænder.
Men jeg ved Du har besejret mig. Og jeg ønsker intet andet.
