mauna – et døgn tilbage.
12 feb 2012 Skriv en kommentar
in Ajna Chakra, Anahata Chakra, at male, at skrive, Atman, ayurveda, bevidsthed, døden, Dhumavati, elskov, Gregorian Bivolaru, hatha yoga, karma yoga, kærlighed, Kundalini Shakti, Manipura Chakra, mauna, Mihai Stoian, Natha, Naturligt vægttab uden kur, Shakti, Shiva, Svadhisthana Chakra, tantra, Tara, Tripura Sundari, Vishuda Chakra
Hvad ville du gøre hvis du havde en dag tilbage? Hvad jeg ville gøre? Jeg ville…
(find selv videoen med Nik og Jay på youtube…)
7 døgn i mauna – okay, jeg har sms’et og også været ved min computer, selvom jeg havde svoret…. til gengæld er der ved at være tømt på mit skrivebord for alt andet end vision board og de ting, jeg vil i gang med nu i mit liv. Det er også meget værd… at jeg ikke kommer tilbage til stressbunker og uoverskuelighed. Når jeg kigger i min kalender lige nu er der: A: For det første en masse fridage. B: Kun skrevet ting op, jeg rent faktisk gerne vil. Har lyst til. Drømmer om.
Win-win.
Jeg har gjort rent i dag – og i de her dage har jeg set en masse afsnit af min yndlingsserie, Scrubs – fik lige første sæson ind ad døren den anden dag, som forsinket julegave fra min bror. Jeg har handlet ind… spist. I de her dage har jeg både spist tungere nd jeg plejer – jeg plejer at drikke citronsaft om morgenen, og så noget friskpresset juice, men jeg har haft behov for mad mad – tung mad. Mere mad til måltiderne. Og samtidig har jeg spist meget yang – dvs ris m smør og soya, eller sushi (vegetar, ja). Og har lavet ris til de næste dage, så jeg bare kan stege det på panden – flied lice, som de siger på de kinesiske restauranter.
Jeg tror faktisk jeg har fattet det…. at jeg måske rent faktisk ikke gør noget forkert… at jeg måske rent faktisk er på rette vej, og at når Gud nu kører vognen, så skal jeg ikke sidde her på bagsædet med lukkede øjne og sige han kører forkert, når Han faktisk gerne vil vise mig alt det smukke på turen. Jeg tror rent faktisk jeg har fattet at der ikke nødvendigvis er noget galt med mig, jeg er ikke forkert… jeg tror faktisk jeg har fattet det.
Og jeg kan allerede se jeg tager ind at der er en masse vidunderligt i mit liv – ikke bare på vej, men lige nu og lige her. I mig.
Og jeg kan lige pludselig mærke hvad ting gør ved mig – hvordan forskellige ting virker. Fx skrev jeg en mail i dag, hvor jeg gerne ville fortælle det her – og så kunne jeg mærke det sugede al min energi og glæde – og jeg slettede hele dynen. Og aktiverede mig lidt med at gøre rent. Jeg kan mærke hvad yogaen gør ved mig. At i aften var det fantastisk at synge Aum Namah Shivaya, og skåne kroppen lidt – gradvist har skuldre og nakke og det hele fået det bedre, de her dage, og jeg elsker at meditere – jeg trækker mig lynhurtigt til meditation.
Jeg har en lille bøn… det er som om jeg ser hvad jeg kunne i meditation: at verden opløser sig foran mig, og bliver den illusion, den er. Udprojektion. Og ‘jeg’ er lidt bange for det – for tænk hvis jeg rent faktisk virkelig blev en Mystiker? En viis kvinde? En helgen? En, der faktisk virkelig brød gennem sløret?
Men mens jeg skriver det, mærker jeg også at den bekymring eller angst vil opløse sig – for jeg vil gå gradvist derhen, mens jeg brænder blokeringer af, overskrider begrænsninger…. Det kan bare gå meget meget hurtigere end jeg nogensinde troede muligt. Og jeg tøver lidt – men jeg vil det også forfærdeligt gerne… tænk hvis jeg kunne heale andre… tænk hvis jeg kunne give Gud videre….
De her dage har vist mig at jeg har meget meget power med mig – og at jeg plejer at undertrykke den, vende den mod mig selv og andre, fordi jeg har undertrykt mit hjerte, og skruet ned for lyset – jeg troede åbenbart at det var det, jeg skulle, for at føle mig elsket. Men jeg ser mit eget lys nu… min egen kraft. Og jeg tror at mit hjerte kan dirigere den… jeg kan lære det.
De her dage har også vist mig at jeg har uendelige muligheder – og at hver dag er ny… og at der faktisk ikke er noget jeg SKAL. Og også at jeg kan vælge… jeg kan hele tiden vælge. Der er altid et valg, også selvom mulighederne nogle gange synes temmelig givne.
De har også vist mig at ved at fokusere i hjertet, og åbne for kærligheden, er det som om problemerne mister deres drivkraft, deres liv… det, som plejer at føles som en katastrofe bliver pludselig… overskueligt.
De har også vist mig at jeg har alt… i mig. og det er som om følelsen af mit eget lys pludselig har gjort jeg har så mange glimt af hvordan vi alle hænger sammen. Jeg har følt mig så forbundet – virkelig følelsen af at vi alle er et.
Jeg har også set hvor lidt kærlighed, jeg har inkarneret før… og ved du, det er okay! Igen: Hvem kan sige det er forkert? Måske skulle det være sådan… måske var jeg en del af en plan, jeg ikke kender… ligesom dem, der måske udefra set har været hårde ved mig… hvem ved at det ikke skulle være sådan? Jeg kan ikke dømme det, i hvert fald… og endnu mere: jeg bliver ikke glad af at prøve.
Og så har jeg lært noget om mine spisemønstre: Hvis man har lyst til chokolade, er det faktisk okay at tage et par stykker med ind til sofaen og sidde og nyde det rigtigt, i stedet for at stjæle sig til det i køkkenet. Jeg fortjener da at nyde det, for pokker… hele tiden. Så for første gang i mit voksne liv har jeg faktisk også siddet og spist en halv pose franske kartofler og bare nydt det. Drukket cola… mmmm. Og jeg har siddet og set Scrubs, min yndlingsserie, på DVD, og også bare nydt det – for det er jo min tid! Og det har sjovt nok gjort jeg lige pludselig kunne overskue ting igen, og kunne være lidt i nuet også… og endda har gået til yogaen med lyst og glæde.
tankevækkende.
Og så har jeg lært at jeg elsker at skrive sjove ting… få andre til at grine… og jeg beder Gud om inspiration til hvordan jeg kan gøre det mere… for jeg ved Han har givet mig evnerne….
Og så har jeg lært hvordan jeg hiver mig selv tilbage fra tankerækker, uden at gå så meget op i dem… og at jeg kan være egoistisk, og meget egoistisk – men jeg er sku også så meget andet! Ligesom alle andre. Og det er okay! Når jeg ikke forventer alle andre skal elske mig ubetinget, så bliver det også lidt lettere at forstå at det gør jeg heller ikke altid selv – og det gør egentlig ikke kærligheden mindre, det gør bare jeg fatter at den til syvende og sidst alligevel kommer fra Gud… og så vender jeg pludselig mit hjerte mod Ham i stedet for at tro jeg bare skal åbne det udad.
Og så har jeg læst en masse af hvad min Guru siger…. om kærlighed, om de andre verdener, om enhed, og for første gang kan jeg faktisk mærke sandheden i det… virkelig mærke det, at det er sådan, og mærke muligheden af at leve det.
Jeg er uendelig kærlighed. Den eneste forskel på mig og de oplyste mestre – der også har samme adgang til kærligheden, nemlig: uendelig – er at de ikke er andet… jeg ‘er’ andet også…. Endnu. Og hvem ved om det ikke er sådan det skal være?
Alt er velkomment.
<3
